Klient historier

Da jeg har fået nogle herlige positive tilbagemeldinger, fra nogle af mine klienter, vil jeg fremover sætte dem herind på min hjemmeside.
Er der andre som skulle have lyst til at skrive noget, kan i bare skrive til mig på min mail, som i kan finde under kontakt, her på min hjemmeside.
På forhånd tak.

Glade Hilsner Michael

Jeg har fået behandlinger af Michael, næsten lige siden han startede i tidernes morgen – dvs i mere end 10 år. Michael er en af de få massører, der giver sine behandlinger på en måde, så man aldrig går forgæves, uanset hvad der er brug for.
Både før og under behandlingerne er Michael meget nærværende og hører virkelig, hvad du har brug for. Man fornemmer fuldt ud, at han “læser” din krop. Og tilpasser hele tiden behandlingen derefter. Michael er virkelig en dygtig massør, og har en fantastisk positiv tilgang til livet. Han er meget ambitiøs, og jeg fornemmer, at han gør, hvad der står i han’s magt, for at du får det mest optimale ud af behandlingen. Og bedste af alt…..du får samme gode behandling, om du har en slem skavank, eller du “bare” trænger til at gøre noget godt for dig selv.

Aase

Jeg har gennem de sidste 20 år frekventeret massører, i forbindelse med eftervirkningerne fra en diskusprolaps. Jeg har fået behandlinger af mange forskellige, med meget svingende effekt.
De sidste 6 år har jeg fået behandlinger hos Michael Norre, ca. en gang pr. måned, hvilket jeg har været utrolig glad for. Min behandling er som oftes en blanding af massage og healing, hvor Michaels “magiske fingre” altid kan finde de punkter der er galt med.
Når man kommer til klinikken, bliver man budt velkommen i venteværelset, med tilbud om frisk frugt, samt kolde og varme drikke. Under behandlingen er der dejlig afslappende musik, og en masør der har fornemmelse for ens sindstilstand.
Oveni er Michael så absolut, det mest positive menneske jeg har mødt, hvilket betyder, at jeg altid går glad derfra. Jeg vil så absolut anbefale hans klinik til andre.

Annette Westergaard

Mit job som kundekonsulent for Arbejdernes Landsbank i Nordjylland, indebærer mange timer bag rattet og foran computeren. Dette gør, at jeg spænder i nakke, skuldre, og ned over lænden.
Jeg har gennem mange år besøgt forskellige behandlere/massører.
For 3 år siden, blev jeg af en af mine venner anbefalet Michael, som han var kommet hos gennem flere år.
Det gjorde jeg så, og har siden med 3 – 4 ugers mellemrum besøgt ham, så jeg kan holde mine skavanker i ave.
Den første gang jeg besøgte ham, fortalte han, at han skulle bruge 1 time pr. behandling, hvis det skulle være seriøst og hjælpe. De mange andre behandlere jeg er kommet hos, har varet mellem 20 og 30 minutter.
Igennem de 3 år jeg er kommet hos Michael, oplever jeg, at jeg har det fint, hvis jeg får massage hver 3. – 4. uge. Jeg har nogle gange tænkt på, at jeg nu har det fint, og ikke behøver mere, men…………. Et par gange har jeg p.g.a. arbejde, været nødsaget til, at melde afbud til et planlagt besøg, og for at få det hele til at passe, skyde det i op til 2 uger, her kan jeg virkelig mærke, at det skal jeg ikke gøre.
Jeg betragter Michael som en seriøs, grundig, dygtig og forstående behandler, os så endda til en rimelig pris. Og jeg kan kun give min bedste anbefaling af ham – nøjagtig som jeg blev ham anbefalet for 3 år siden af min ven.

John Markussen

Jeg har igennem en årrække brugt Michael, som min behandler til Massage og Zoneterapi. Når du møder Michael, får du noget alle mennesker har godt af, nemlig nærvær fra første øjeblik. Uanset om du er dagens første kunde eller den sidste, bliver du mødt med et smil, og der bliver lyttet OPRIGTIGT til dine behov. Hvilket gør, at du føler dig 10 kg lettere, og fyldt med energi efter endt behandling.
Jeg kan kun give Michael mine varmeste anbefalinger.

Mange Hilsner
Morten Guldberg

Michael er min faste massør, idet jeg får massage og healing hos ham, en gang om måneden. Jeg glæder mig altid meget til bahandlingen, der ud over at løsne op for de spændinger, der måtte være, også giver ro og velvære, både under og efter behandlingen. Jeg har prøvet en del behandling i tidens løb, og kan sige, at Michael er en utrolig dygtig massør og healer.
Jeg kan godt lide hans gode humør, hans evne til empati, og til at leve sig ind i, hvad det egentlig er, min krop har brug for.
Jeg anbefaler Michael’s behandlinger på det varmeste.

Dorthe